Vinterjagt i Finland

I denne udgave af Jagtmagasinet giver vi vinteren den sidste salut. Det sker med jagt på fasaner i finske og kridhvide omgivelser og med rævejagt i en helt ny form for kunstgrave. Samtidig tager vi fat på en forbrugstest af køkkengrej som ender på en højest overraskende – og ildelugtende - måde.

I denne jagtfilm fældes der en del finske fasaner, og de fortsætter over i den rustikke vinterlige udendørs gastronomi, som godt nok rummer en del praktiske fif, men mest af alt ender i en ynkelig test af moderne fransk køkkengrej. Så hvis du overvejer at gå i lag med Sous Vide er du nødt til at se denne historie.

Rævegravene kan anlægges direkte oven på jorden, og hen mod slutningen af filmen besøger vi en zoologisk konservator der ikke bare koger kødet af trofæerne – nej han klarer hele dyr i en arbejdsgang.