Det er en stille lille jagt i det norske lavland der her byder på et par gode velafsluttede situationer med urfugl. Det er tre jægere, en hund og to fugle som denne fine historie handler om, og den viser noget af den naturskønhed og det jægerhåndværk som hører til de små sluttede selskaber, som er sammen for jagtens og kammeratskabets skyld.
Hunting News
Tilbage i 2008 og 2009 gjorde Hunting News de første forsøg på at producere kvalificeret jagt-tv til nettet.
Deres tid blev desværre kort, og det var en skam, for de nåede at producere en række fine perler om såvel den danske som udenlandske jagt.
Selvom materialet nærmest har historisk karakter, så har det fortsat gennemslagskraft, glød og lødighed.
Derfor har vi sikret materialet for eftertiden for på denne måde at gøre dele af det omfattende jagtarkiv tilgængeligt.
Varighed 6 minutter 30 sekunder.
Sprog: Dansk og en smule norsk