Skydeskolen 5 - Skydebiografen

I denne film får du en virkelig god lektion i skud efter løbende vildt af riffelinstruktøren og indehaveren af skydebiografen Söderåsen Shooting & Event. Desuden kan du opleve hvordan Steen Andersen gør sit eget lille jagtrevir klar til jagt med fodring af vildtet i selskab med Freddy Wulf, der fortæller historier om sit liv som professionel jæger. Som bonus tages vi med til et spektakulært revir i Sydafrika, hvor Steen Andersen nedlægger en Bushbuk.

Skydebane træning
Steen Andersen giver tips og tricks til hvordan du får mest ud af din træning op til drivjagten. De fleste jægere træner alt for lidt på skydebanen inden jagten, hvilket giver dårlige præstationer. Riffelinstruktører anbefaler at man træner 5-6 gange i månederne op til drivjagten og får affyret 250-300 skud.

Skydebiografen i Sverige
Èn af Nordens mest moderne og realistiske skydebiografer ligger i Söderåsen i Sverige - kun ca. 15 min. Kørsel fra Helsingborg færgeleje. Her giver indehaver og riffelinstruktør Carl-Wilhelm Stjernblad en grundig skydelektion i træning efter løbende vildt i hans topmoderne skydebiograf. Her kan du træne med din egen riffel i meget realistiske jagtsituationer.

Eastern Cape i Sydafrika
I filmen laver vi en afstikker til et eksklusivt jagtrevir i Eastern Cape i Sydafrika, hvor man kan komme på både drivjagt og klassisk pürsch på spektakulære antiloper og meget andet. Landskabet er bjergrigt, åbent og vanvittigt smukt og i Eastern Cape kan man jage trofæer der ikke er tilstede i den nordlige Limpopo provins. Steen tager på drivjagt efter los, men ender med at nedlægge en smuk Bushbuk i stedet.