Sigter godt men rammer skidt? I Skydeskolen 3 - Indskydning & Kliktest, hjælper konkurrenceskytten og våbensmeden Kristian H. Petersen dig med at justere din sigtekikkert, så dit udstyr er justeret og klar, f.eks. inden bukkejagten begynder. På skydebanen viser Kristian dig først hvordan han professionelt tester din sigtekikkert og herefter hvordan du med en kliktest sikrer dig, at din sigtekikkert fungerer korrekt.
Steen Andersen viser dig hvordan, hvorfor og hvornår du laver indskydning og tager dig desuden med på den årlige jagt- & våbenmesse IWA i Nürnberg.
Du tages desuden med på Danmarks Jægerforbunds forskningscenter på Kalø, hvor Karsten & Karsten obducerer mere end 1.000 ringduer, for at bestemme den optimale jagttid.