Skotsk fuglejagt

Snepper i dusinvis. Veldresserede hunde. Vild natur. Jagten på den skotske ø Islay rummer det hele, og den kan opleves lige her….

På en almindelig jagtdag nedlægges der mellem 15 og 25 snepper i Gearach-skovene på Islay.

Den sydligste ø i de Nedre Hebrider er sagnomspunden. Af mindst to grunde, hvor det kan være vanskeligt at afgøre hvilken der vejer tungest. Men i uprioriteret rækkefølge handler det om sneppejagten og den røgede whisky.

På et enkelt revir nedlægges der årligt mellem 800 og 900 snepper, og jagten gribes an som en klassisk trykjagt, hvor hunde og drivere maser og regerer i den tætte bevoksning. Det kommer der spændende jagt ud af, og det hele bliver kun endnu mere intenst, når skytterne sættes for til det legendariske aftentræk på snepper.