Allan Jørgensen tager os denne gang med på rævejagt i Danmark sammen med Dinne og Bent Elgaard Pedersen og deres tyske jagtterrier.
Vi får mulighed for at opleve den effektive hund i fuld aktion og for at blive lidt klogere på, hvordan man får rævejagten til at blive en succes.
Hunting News
Filmen er produceret af Hunting News som tilbage i 2008 gjorde de første forsøg på at producere kvalificeret jagt-tv til nettet.
Deres tid blev desværre kort, og det var en skam, for de nåede at producere en række fine perler om såvel den danske som udenlandske jagt.
Selvom materialet nærmest har historisk karakter, så har det fortsat gennemslagskraft, glød og lødighed.
Derfor har vi sikret materialet for eftertiden for på denne måde at gøre dele af det omfattende jagtarkiv tilgængeligt.
Varighed 9 minutter og 28 sekunder.
Sprog: Dansk