Rågeregulering 2006

I gamle dage var der tale om egentlig jagt, så blev det til regulering under frie rammer og nu er det hele blevet mere restriktivt – når man vil regulere råger.
Her er et historisk dokument fra 2006 hvor det var tilladt at regulere råger om foråret når de var der.
Det gør vi så i denne udgave af Jagtmagasinet, som ikke har været vist på tv de sidste 10 år.
Reguleringen fandt sted på Horsensegnen og med til historien følger også en skæv anekdote om de slagne tyske besættelsestroppers hjemmarch tilbage i maj 1945.

Jagtmagasinet har været en fast del af sendefladen på dk4 siden 2002, og under etiketten Classic har vi udvalgt en del af de ældre produktioner til udgivelse her på HuntersMagazine.tv.
Teknisk set er filmene bedagede, men indholdet, jagten og stemningen er stadig gældende, og derfor vil vi også gerne stille disse ældre film til rådighed, i håbet om at det endnu bredere udvalg opvejer den forældede tv-teknik.