Plainsgame 1 - Impala & Blessbok

Tag med Steen Andersen til Zimbabwe og Sydafrika på plainsgame jagt efter Kudu i denne klassiske jagtfilm fra arkiverne. I dette første afsnit i Plainsgame serien håber Steen på at nedlægge en Kudu i Matetsi i Zimbabwe - et kæmpe område hvor man må jage på 750.000 hektar. Steen får ikke en Kudu på kornet denne gang, men ender med at nedlægge både Impala og Blesbuk i Limpopo provinsen i Sydafrika. Udover jagten besøger vi Victoria Falls - verdens længste vandfald - som blev opdaget af Dr. Livingstone i 1840´erne.

Hvis du drømmer om den store jagtrejse til Sydafrika og Zimbabwe, er denne film et godt sted at starte. Filmen har et par år på bagen, men er stadig spændende, nervepirrende og aktuel.