Kragejagt med Bjarne Frost 2007

Jagtmagasinet Classic.
Bjarne Frost er intet mindre end en legende, for hvem kragejagten er det fineste og mest udfordrende jagt der findes.
Han har dyrket sin passion for de sorte fugle over det meste af kloden, og tilbage i 2007 fik Jagtmagasinet mulighed for at tage med Bjarne på kragejagt på hans eget revir på Sydsjælland.
Det kom der gode jagtsituationer ud af, og en gedigen indføring i al den praktik der knytter sig til en veludført og succesrig kragejagt.
Samtidig er dette program vel nærmest at regne for et historisk dokument, idet optagelserne er fra en tid, hvor det var tilladt også at jage måger i Danmark.

Jagtmagasinet har været en fast del af sendefladen på dk4 siden 2002, og under etiketten Classic har vi udvalgt en del af de ældre produktioner til udgivelse her på HuntersMagazine.tv.
Teknisk set er filmene bedagede, men indholdet, jagten og stemningen er stadig gældende, og derfor vil vi også gerne stille disse ældre film til rådighed, i håbet om at det endnu bredere udvalg opvejer den forældede tv-teknik.