Jagten er i vores gener 2019

Jagt er jo en drift som ikke kan undertrykkes og som gang på gang driver os ud i den årle morgenstund skønt kulde, regn og søvnunderskud.
Og det er fordi vi slet ikke kan lade være. Det er en stor og betydningsfuld del af vores arv og når vi går på jagt, så bliver vi lykkelige – det ligger i generne.

OM det nu er morgen eller aften. Sol eller sort derude. Koldt eller alt for varmt. Så tager vi af sted. På jagt. Vi drages og derfor drager vi der ud hvor intet kan forudsiges, og hvor succes er betinget af færdigheder og et årvågent tilstedevær.
Jagt kan være så meget forskelligt. Stort anlagte arrangementer på ukendt terræn eller en hurtig tur et par mand og en hund gennem det hjemlige revir, som her hvor ungdomsvennerne Rolf og Thomas driver den lokale mose af.
Det er velbeskrevet hvordan jagten og da især vellykket jagt får hele vores neurale belønningssystem til at flyde over med signalstoffer og hormoner som fylder os med velvære og lykke.
En frydefuld fornemmelse som man bliver afhængig af, som driver os af sted på ny fordi man slet ikke kan lade være.
Og man må helt oplagt spørge hvorfor?

Medvirkende

Professor Eske Willerslev
Rolf Hagstrøm
Thomas Larsen
Steen Andersen