Jæger af hjertet

Jan Krossteig – Jæger af hjertet

Det er en af Danmarks største jagtprofiler der her bliver portrætteret i en tæt dialog med den jagt og det dyreliv som har formet hele Jan Krossteigs liv og gerning.
Det er historien om den fynske dreng med de færøske rødder, der aldrig kom til at kende sin far, og som på trods af kun seks års skolegang opbyggede verdens største jagtrejsebureau – Diana Jagtrejser/Limpopo Travel.
Jan Krossteig er en skarp profil i den internationale jagtrejsebranche, og han har været banebrydende for den jagtrejseindustri der i dag er med til at holde liv i ikke mindst det afrikanske vildt.
Jagtmagasinets Steen Andersen tog med Jan Krossteig på bøffel- og elefantjagt i Sydafrika i midten af 2009, og det er der kommet et sjældent set ærligt og personligt portræt ud af, alt i mens der efterstræbes en stor elefanttyr og to bøfler.

April 2017 solgte Jan Krossteig majoriteten af sit livsværk, men er fortsat bestyrelsesformand for Diana Jagtrejser/Limpopo Travel, og derfor stadig en af de store jagtprofiler som skal lede branchen ind i fremtiden.


Medvirkende:
Jan Krossteig

Sprog: Dansk
Varighed: 25 minutter