Freddy Wulff krydser sit spor

Vi er taget om på den anden side af jordkloden sammen med Freddy Wulff - en af Danmarks sønner som har været ramt af utålmodighed og udlængsel siden barndommen.
Det er historien om knægten fra Kronjylland der blev jagtkonge i et vildt og uregerligt univers, hvor mod og udholdenhed var og stadig er de eneste faste holdpunkter.

Og det er en dokumentation af alle de historier som Freddy i tidens løb har fortalt om det New Zealand, som han så tydeligt elsker inderligt. Alt står til troende.

Tak for tilliden Freddy og tak for inspirationen – som hermed er givet videre.

Medvirkende:
Freddy Wulff
Per Jacobsen, Viking Guides
Eddie Gibbon, Professionel jæger