Dansk sneppejagt

Poul Buchtrup har jaget snepper hele sit liv. Da vi møder ham tilbage i 2010 er han på jagt for tyvende dag i træk og har netop rundet de 80 år.
Han jager med sine tre stående hunde, og er så ivrig som da livet og jagten første gang foldede sig ud for ham allerede inden han fyldte 10.
Han jager de smukke flyvere i Rens lige nord for den dansk-tyske grænse sammen med Børge Skafte, der her er en årsunge på blot 70, og som den gang fældede i omegnen af 100 snepper per sæson.
Vi følger de to sneppejægere gennem såterne, hvor der kommer fugle for – og oplever den umiddelbare begejstring som det afstedkommer – hver gang.


Medvirkende:
Børge Skafte
Poul Buchtrup

Sprog: Dansk
Varighed: 25 minutter