Bushjagt

Jagten i Afrika er i løbet af de seneste årtier blevet stadig mere kommerciel.
Det skal forstås på den måde at jagten generelt set er blevet stadig billigere, at den derfor tiltrækker stadig flere, som alle vil have jagtoplevelser og ikke mindst trofæer med hjem til vægen og selvforståelsen.
Derfor skyder der stadig nye vildthegn op. Vildtet forvaltes intensivt med relokaliseringer og udsætninger som dagligdags rutiner og med så godt som sikre jagtresultater til følge.
I dette industrialiserede jagtunivers oplever man fra tid til anden, at noget af den oprindelige jagt er trængt i baggrunden, og derfor har Steen Andersen sat sig for at forsøge at genfinde den jagt der fandt sted i Afrika for 25 eller 50 år siden.
Er her stadig gedigne jagtoplevelser at komme efter, og kan de findes i Sydafrika, som er det land der modtager flest tilrejsende jægere i Afrika? Det er spørgsmålet som her søges besvaret
Steen vil sammen med to stærke professionelle jægere gå på jagt efter – oplevelsen: Den åndeløse spænding når man bevæger sig gennem det vidtstrakte landskab til fods, med intentionen om at komme ind på vildtet, uden at dyrene erkender vores tilstedeværelse. Klassisk gammeldags jagt, hvor man skal slide for hver en skudchance.

Medvirkende
Herman Lubbe, Chef PH Matswani Safaris
Ruan Brisley, PH Matswani Safaris
Steen Andersen

Sprog: Dansk og med danske undertekster.
Varighed: 25 minutter
Produktionsår: Februar 2018

Tekniske data: Riffel: Blaser R93
Kaliber: .375 H&H
Kugle: Norma Oryx 300 gr.
Sigtekikkert: Swarovski Z6i 2,5-15x56