Bukkejagt 2014

Titlen giver næsten sig selv. Bukkejagt 2014 handler om bukkejagt i Danmark i sommeren 2014, hvor Steen Andersen nedlægger en buk, der viser sig at være en anden buk, end den han egentligt havde fået lov til at nedlægge. Bukken vandrer nærmest direkte ind i geværløbet og nedlægges på bare 20 meters afstand.

Steen tager os desuden med ud i hans eget personlige jagtrevir sammen med en konsulent fra HedeDanmark, der kan bistå Steen med at lave en plan for udviklingen af landområdet, til at opfylde de drømme Steen har som jæger, indenfor en realistisk økonomi og tidshorisont.

Vi tages desuden med til bukkeparade på Falster, hvor de lokale jægere mødes årligt og uddeler vandrepokal og præmier for de største, mest regelmæssige og sjoveste bukkeopsatser.

Er du interesseret i både bukkejagt og vildtforvaltning, vil de næste 25 minutter være helt rigtige for dig.

God fornøjelse